Vitec Datamann overtager Benefit aktiviteter

Kære AutoVision bruger.

Vitec Datamann har med virkning fra 1. juli aftalt med Benefit, at vi overtager service og support for alle vores kunder på Benefit printløsningen og de øvrige Benefit løsninger I måtte anvende.

Som I måske ved, er der sket det kedelige, at Leif er blevet syg og derfor har haft svært ved at yde jer den fornødne support her i 2017. Siden vi blev opmærksomme på dette, har vi holdt tæt kontakt til Leif for at kunne hjælpe mest muligt, men den hurtige overtagelse kommer alligevel lidt bag på os. Den oprindelige plan om dette var lidt mere langsigtet og struktureret.

Men nu går vi lidt hurtigt i gang og for at være sikre på, at vi kan yde den nødvendige support og assistance, har vi aftalt et samarbejde med Tabellae A/S, der som specialister på området kan komme helt ind i de underliggende finesser, som vore medarbejdere først skal til at lære nærmere at kende. Vi er dog allerede godt på vej og har gennemført flere undervisningsdage, så hen ad vejen regner vi med at blive rigtig gode til Lasernet/Autoform løsningen, på samme måde som vi er det med alle de andre løsninger vi leverer. Vi håber på jeres forståelse for de eventuelle overgangsproblemer, som denne nye situation måtte medføre. Vi vil gøre vores yderste for hurtigt at blive rigtig gode og dygtige til Lasernet/Autoform.

Support telefon 39 53 75 30 – fremover for support på Benefit løsningen (normalt support nummer)

Support mail: auto@datamann.dk (normal support mail)

Den hidtidige support telefon hos Benefit stilles om i en periode, så man ikke blot møder en lukket telefon, hvis man skulle have glemt at ringe til det nye nummer.

Udover service og support overtager Vitec Datamann også at skulle opkræve den kvartalsvise service hos jer. Vi vil i starten af juli være klar til at sende alle en faktura for dette, som vil være dateret 1. juli 2017 og være fuldstændig enslydende med den I fik fra Benefit 1. april 2017.

Salgs- og servicekontrakt-forespørgsler på Lasernet/Autoform varetages naturligvis fortsat af Lars Husted, som træffes på sædvanlig telefon 4084 2116 og mail lhu@datamann.dk